Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærværk

Bornholms Politi modtog mandag morgen en anmeldelse fra en borger, der havde været udsat for hærværk. Borgeren oplyste, at der mellem onsdag den 8. juni kl. 06.30 og torsdag den 9. juni kl. 16.30 var løsnet hjulbolte på vedkommendes bil. Bilen havde holdt parkeret på Møllevænget i Nexø.

En forretning på Lille Torv i Rønne er lørdag den 11. juni mellem kl. 05.00 og 07.30 blevet udsat for hærværk, idet forretningens skilt er ødelagt.

Bornholms Politi modtog mandag tre henvendelser fra borgere, der har været udsat for graffiti i Rønne mellem fredag den 10. juni og mandag den 13. juni. Henvendelserne gik på, at der på to biler og en postkasse var skrevet med sprittusch. En af borgerne havde i en kort periode været på biblioteket, og da vedkommende var kommet ud til bilen, så borgeren to unge drenge på omkring 10 til 11 år.

 

Færdsel

En 33-årig mand blev mandag kl. 19.00 sigtet for at køre bil påvirket af spiritus over den tilladte grænse. Manden kom kørende ad Haslevej i Rønne, hvor en patrulje bragte ham til standsning. Manden blev alkometertestet, hvor han pustede over det tilladte.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi