Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

Tirsdag modtog vi en anmeldelse fra en borger, der oplyste, at en mejetærsker mandag eftermiddag havde påkørt et skilt i krydset ved Åløsevej og Nybrovej i Østerlars. Vagtavende fik kontakt til den 47-årig mandlige fører af mejetærskeren, som erkendte at have kørt ind i skiltet.

En 55-årig mand blev tirsdag over middag stoppet på Haslevej i Rønne. Manden benyttede håndholdt mobiltelefon til trods for at han førte en bil. Den 55-årige fører kan derfor se frem til et klip i kørekortet.

En 54-årig tysk bilist var i gang med at parkere sin bil på en parkeringsplads ved Borrelyngvej i Olsker. Da føreren ville bakke for at komme i skyggen, havde han overset en parkeret bil med en 33-årig fører. Den 54-årige tyske bilist påkørte i den forbindelse den parkerede bil med mindre materielle skader til følge. 

ATK-vognen stod tirsdag i fire timer på Nyker Hovedgade, hvor fem trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 50 km/t. Den højeste måling var på 69 km/t, hvilket giver et klip i kørekortet.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi