Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Fornærmelig tiltale
I forbindelse med at patruljering i Rønne lørdag kl. 02.00 råbte en person gentangende gange fornærmelige tilråb efter en af betjentene.Dyr
Mandag formiddag kl. 10.08 kørte en patrulje til Klemenskervej i Rø, hvor fire får var sluppet ud af deres indhegning. Patruljen fik kontakt til en ven til ejeren af fårene, som ville komme til stedet og hjælpe patruljen med at indfange fårene igen. Efter en time var de fire får atter i deres indhegning.Færdsel
En borger ringede mandag eftermiddag kl. 15.20, da en bil kørte hasarderet på Snellemark og Store Torv i Rønne. Med hjælp fra borgeren fandt vi frem til ejeren af bilen, en 19-årig ung mand fra Rønne. En patrulje kørte ud til mandens adresse, hvor han blev formanet, at han skal følge færdselsloven og sætte tempoet ned.En 51-årig mand fra Rønne oplyste, at vedkommendes bil i løbet af weekenden var blevet påkørt af en autocamper. Bilen havde holdt parkeret på Rolighedsgade i Rønne, hvor autocamperen i forsøget på at vende havde ramt den 51-åriges bil og herefter kørt fra stedet.
ATK-bilen stod mandag på Borrelyngvej i halvanden time, hvor fire trafikanter havde for meget fart på. De fire trafikanter kørte over de tilladte 80 km/t, og den højeste måling var på 97 km/t. ATK-vognen stod forinden i halvanden time på Rønnevej i Åkirkeby, hvor det er tilladt at køre 60 km/t. Her blev to trafikanter målt til at køre over de tilladte. Den højeste måling var på 79 km/t.