Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

Fredag omkring kl. 8 blev to 15-årige unge mænd fra Nordøstbornholm bragt til standsning på Stavdalsvej i Østerlars. De to unge mænd kom kørende på hver sin knallert, som af en patrulje blev skønnet til at kunne køre over det tilladte. Knallerterne blev på rullefelt målt til at kunne køre henholdsvis 47 km/t og 60 km/t, hvorfor begge personer blev sigtet for at have ført konstruktivt ændrede knallerter. 

En 26-årig mand fra Rønne blev fredag aften kl. 20.01 sigtet for at have ført en minilæsser uden at der var monteret lovpligtige lygter. Manden blev desuden sigtet for at have ført minilæsseren i lygtetændingstiden uden tændte lygter. Afslutningsvis blev han sigtet for at have ført minilæsseren uden lovpligtig refleksafmærkning for langsomt kørende køretøj.

Lørdag inddrog vi to sæt nummerplader. Et sæt grundet manglende betaling af grøn ejerafgift og et sæt idet køretøjet sås med en synssag.

 

Indbrud

Fredag modtog vi en anmeldelse om forsøg på indbrud i et hus på Svanekevej i Rønne, hvor to ruder var knust. Ifølge anmelder skulle dette være sket mellem torsdag kl. 06.00 og fredag kl. 11.15. 

 

Øvrigt

En ældre mand var fredag aften omkring kl. 18 gået fra sit hjem i Rønne, og hjemmepleje samt familie havde ledt efter ham uden held. En patrulje kørte derfor til området, hvor de omkring kl. 00.30 fandt manden gående. Familien blev underrettet og ville hente ham med det samme. 

Kl. 23.30 lørdag aften modtog vi en henvendelse om en fest med megen larm på Sveasvej i Rønne. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor de traf en nogle unge mennesker. Der var ingen larm fra stedet, og de unge mennesker sad blot og talte sammen.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi