Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Vold

Bornholms Politi modtog fredag eftermiddag en anmeldelse om vold begået på en adresse i Nyker, hvor en 36-årig mand var blevet tildelt slag i ansigtet af en 50-årig mand. Den 50-årige mand blev anholdt, sigtet for vold. Han blev afhørt på stationen, hvorefter anholdelsen blev ophævet.

 

Færdsel

Fredag kl. 17.45 blev en 18-årig ung mand sigtet for at køre på en lille knallert, selvom han ikke havde førerret. Derudover blev den unge mand sigtet for ikke at benytte styrthjelm. Den 18-årige ejede ikke knallerten, hvorfor der blev taget kontakt til ejeren. Ejeren, en 18-årig ung mand, blev sigtet for ikke at sikre sig, at føreren havde førerret til en lille knallert.

Lørdag kl. 05.35 modtog Bornholms Politi anmeldelse om et færdselsuheld ved Shell på Zahrtmannsvej i Rønne. En 19-årig kvinde havde mistet herredømmet over bilen i Almindings Runddel, hvorved hun påkørte Shells skilt. Kvinden kørte herefter fra stedet til trods for, at bilens ene hjul fra vredet af således, at hun kørte på fælgen. En patrulje kørte efter kvinden, som blev stoppet på Åkirkebyvej. Bilen havde en del skader og kvinden, der førte bilen, blev skønnet påvirket af alkohol. Ved en alkometertest puste hun over det tilladte, hvorfor hun blev kørt til skadestuen for udtagelse af blodprøve. Der var en del glasskår på vejen, ligesom der var en væltet lygtepæl og påkørte skilte. Vej og Park blev kontaktet i forhold til at rydde op på stedet.

ATK-vognen stod lørdag i fire timer på Borrelyngvej i Rutsker, hvor fire trafikanter ikke overholdte hastighedsbegrænsningen på 80 km/t. Den højeste måling var på 101 km/t. Senere samme dag stod ATK-vognen på Segenvej i Almindingen, hvor to trafikanter kørte over de tilladte 70 km/t. Her var den højeste måling på 88 km/t.

En 49-årig mand oplyste søndag kl. 12.50, at hans datter var trådt igennem asfalten midt på Nørre Bakke kørebane i Rønne. Det viste sig, at der var et hulrum på cirka 30 cm under asfalten. Vej og Park blev underrettet og ville spærre vejen.

ATK-vognen stod søndag i tre timer på Søndre Landevej, hvor tre trafikanter kørte over de tilladte 80 km/t. Den højeste måling var på 102 km/t. Samme dag stod ATK-vognen i tre timer på Birgersvej i Åkirkeby, hvor det er tilladt at køre 50 km/t. En borger havde via polit.dk bestil en betjent til færdselskontrol på stedet. I løbet af de tre timer havde syv trafikanter foden for tungt på speederen og den højeste måling var på 66 km/t.

 

Hundeloven

Lørdag morgen blev en 32-årig mand sigtet for overtrædelse af hundeloven, idet hans hund gik løs på gaden og vejen uden at have snor på.

 

Øvelse

En borger ringede lørdag middag idet han havde set fire maskerede mænd med automatvåben. Det viste sig heldigvis, at det var en del af øvelse, som Beredskabsstyrelsen afholdte i Rø.

 

Brand

Søndag middag indgik en anmeldelse om gløder i et efterladt bål ved en shelterplads i Vestermarie. Der var ikke umiddelbart fare for den omliggende natur. Da indsatsleder brand ankom til stedet, vurderede de, at det ikke var nødvendigt med en patrulje på stedet.

 

Hærværk

Søndag kl. 11.50 modtog Bornholms Politi en henvendelse, idet der på mindestenen ved den russiske kirkegård i Allnge var farvet med gul og blå maling. En patrulje kørte derfor til stedet for at undersøge nærmere, og ved ankomst var der ryddet op og malingen var fjernet. Bornholms Politi undersøger omstændighederne og har på nuværende ikke yderligere til sagen.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi