Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Brand
Mandag kl. 08.00 indgik en anmeldelse om brand i en bygning på Gudhjemvej i Gudhjem. Årsagen til branden var en fejl eller en løs forbindelse i det elektriske system, der har overophedet og antændt plastdele omkring elektronik og ledninger. Den mindre brand blev slukket af beboeren, som trak stikket til affugteren ud af kontakten og herefter fik viklet den ind i et brandtæppe.
Hittegods
En borger indleverede mandag en pung til Bornholms Politi, som var fundet mellem cykelstien fra Netto i Nexø til Munkegårdsskoven i Poulsker. Ejeren af pungen blev kontaktet vedrørende muligheden for at afhente pungen på politigården.
Udeblivelse efter orlov
Bornholms Politi modtog mandag en henvendelse vedrørende en mand, som ikke var vendt tilbage til Arresthuset i
Rønne efter orlov. En patrulje tog derfor ud til mandens adresse i
Rønne, hvor han blev anholdt og kørt tilbage til arresten.
Færdsel
Mandag stod ATK-vognen i seks timer på Nybrovej i Østerlars, hvor det er tilladt at køre 50 km/t. I alt havde 10 trafikanter foden lidt for tungt på speederen, og den højeste hastighed blev målt til 68 km/t. Bornholms Politi gør opmærksom på, at hastighedstavlerne ikke er vejledende, men en max fart, som skal overholdes af alle trafikanter.