Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En 78-årig kvinde fra Rønne bakkede tirsdag ca. kl. 13.30 ind i en parkeret bil på p-pladsen ved røgeriet i Snogebæk og kørte fra stedet uden at give bilens ejer eller politiet besked om uheldet.
En 17-årig dreng fra Sjælland kørte natten til onsdag på knallert på Borgmester Nielsens Vej i Rønne, selvom han var påvirket af narkotika.
Dyreværnslov
Politiet sigtede i forbindelse med et kontrolbesøg tirsdag eftermiddag en 50-årig mand fra Rønne for overtrædelse af et påbud efter dyreværnsloven ved ikke at have sørget for den pålagte minimumstemperatur til sine dyr.