Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

I forbindelse med skolekontrol rundt omkring på øen onsdag morgen, blev otte personer sigtet for ikke at respektere ”indkørsel forbudt”-skiltning. Derudover blev to unge mænd på 15 år sigtet for at køre på ulovlige knallerter, da der var foretaget konstruktive ændringer på disse. Knallerterne blev på rullefelt målt til at kunne køre henholdsvis 70 km/t og 51 km/t. Den ene af knallerterne blev desuden beslaglagt med henblik på konfiskation, da det var anden gang inden for tre år, føreren af denne blev sigtet for kørsel på ulovlig knallert. 

En 60-årig mand fra Midtbornholm blev onsdag kl. 13.48 sigtet for ikke at benytte styrthjelm, da han kom kørende ad Smedeløkken i Allinge.

Torsdag kl. 00.52 blev en 63-årig mand fra Sjælland standset på Østergade i Rønne, da han blev skønnet påvirket af alkohol. Den 63-årige mand blev alkometertestet, hvor han pustede over den tilladte grænse. Han blev derfor kortvarigt anholdt og kørt til hospitalet med henblik på en blodprøve. 

ATK-vognen stod onsdag i en time på Søndre Landevej, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Her blev en enkelt trafikant målt til at køre 97 km/t. Senere på dagen stod ATK-vognen på Møllegade i Rønne, hvor otte trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 40 km/t, heraf står to til et klip i kørekortet. Den højeste måling var på 57 km/t.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi