Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Anmelder oplyste, at der mellem torsdag den 28. juli kl. 18.00 og fredag den 29. juli kl. 08.00 var malet graffiti på anmelders hus i Skolegade i Allinge. Bornholms Politi hører meget gerne fra borgere, der har set noget i dette tidsrum.Uro og uorden
En gruppe unge stod fredag aften omkring kl. 18 i et busskur i Rønne, hvor de viftede med nogle gaspistoler. En patrulje tog derfor kontakt til en 14-årig dreng på stedet, som blev formanet, ligesom patruljen tog kontakt til drengens forældre.Musik til ulempe
I løbet af natten til lørdag modtog vi to henvendelser om musik til ulempe i henholdsvis Svaneke og Gudhjem. En patrulje kørte rundt i området omkring Søndergade i Svaneke, hvor den høje musik angiveligt skulle komme fra. Patruljen konkluderede, at der var lav musik fra flere adresser i området, men ikke noget der var til ulempe. I Gudhjem havde en gruppe unge taget ophold ude foran en restaurant med en Soundbox. Patruljen påtalte den høje musik, hvorefter musikken stoppede og de unge mennesker forlod stedet.Dyr
Lørdag formiddag gik to køer rundt på Segenvej mellem travbanen og Chr. X’s vej. Vagthavende fik kontakt til en borger, som mente, at køerne kunne tilhøre ham, og han ville derfor kigge efter dem. Kort før middag modtog vi en henvendelse om, at køerne nu var indfanget og på vej hjem.Beruser
En 46-årig mand lå lørdag aften ude foran en butik i Østermarie. Manden var beruset og chikanerede butikkens kunder. En patrulje kørte til stedet for at snakke med manden, som blev fundet i besiddelse af 1,26 gram hash. Manden blev sigtet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer og blev efterfølgende kørt hjem.Brand
Søndag kl. 14.48 modtog vi en anmeldelse om røgudvikling fra en adresse i Østermarie. En 69-årig mand havde glemt at slukke for komfuret, hvor der stod en gryde med kylling og kogte. På et tidspunkt var vandet fordampet, hvorfor kyllingen brændte på og begyndte at udvikle kraftig røg.Færdsel
En 17-årig dreng blev søndag kl. 22.08 stoppet på Smedegårdsvej i Rønne, hvor han kom kørende på en stor knallert. Drengen havde ikke erhvervet førerret til knallerten, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Derudover virkede knallertens forlys ikke.Øvrigt
Fredag sen eftermiddag modtog vi et opkald fra en borger, der havde hørt flere skud i et område i Klemensker. Borgeren fik peget en patrulje i den retning hvor lyden kom fra. Efter lidt søgen fandt patruljen et lille skovhjørne, hvor der blev skudt lerduer. Alt foregik, som det skulle, da der både var styr på jagttegn og tilladelse fra Naturstyrelsen.Lørdag eftermiddag modtog vi en henvendelse fra en borger, der oplyste, at der blev skudt med et eller andet mod nogle metalplader ved den plads, hvor BAT busserne holder på Sigynsvej i Rønne. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor de fik kontakt til nogle unge drenge. Drengene skød med et lovligt luftgevær på privat grund mod en gammel parabol, hvorfor det havde givet en meget høj lyd. Drengene blev formanet om dette.