Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

Mandag kl. 10.22 kom en 16-årig ung mandlig traktorfører fra Nordøstbornholm kørende ad Ibskervej i Nexø. Idet traktorføreren skulle foretage et venstresving, overså han en modkørende 80-årig mandlig bilist fra Nordøstbornholm, hvorved der skete sammenstød. Der skete ingen personskade ved sammenstødet.

En 70-årig mandlig bilist fra Midtbornholm kom mandag kl. 13.04 kørende ad Østergade i Rønne, hvor han påkørte en mast i krydset ved Pingels Allé. I samme forbindelse ramte den 70-årige en anden bil, som herefter kørte fra stedet. En patrulje fik efterfølgende kontakt til den 57-årig mand fra Rønne, som førte den påkørte bil. Den 70-årige mand blev kørt til hospitalet til tjek.

Kl. 15.27 mandag eftermiddag opstod et færdselsuheld på Søndre Landevej i krydset ved Vellensbyvejen i Nylars. En 88-årig mandlig bilist overholdte ikke sin vigepligt og kørte ud foran en 32-årig kvindelig bilist, hvorved der skete sammenstød. Der skete ingen personskade ved sammenstødet. 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi