Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 42-årig kvindelig bilist fra Midtbornholm kom mandag morgen kl. 08.41 kørende ad Sagavej, hvor hun foretog et venstresving ad Åkirkebyvej. Idet hun foretog svingningen, kørte hun ind foran en 38-årig kvindelig bilist fra Rønne, som kom kørende ad Industrivej. I den forbindelse skete der sammenstød mellem de to parter. Ingen af kvinderne kom til skade, og der var udelukkende materiel skade på bilerne. Bilerne blev kørt ind til siden, således de ikke var i vejen for den øvrige trafik. 

Mandag kl. 09.58 blev en 37-årig mand fra Midtbornholm standset på Tejnvej i Allinge, hvor han kom kørende i en minilæsser. Manden blev sigtet for at have ført motorredskabet uagtet, at han var frakendt førerretten.

En 61-årig mand fra Midtbornholm blev mandag kl. 12.10 sigtet for at have ført en lastbil på Stavsdalvej i Østerlars samtidig med, at han benyttede håndholdt mobiltelefon. Manden kan se frem til en bøde og et klip i kørekortet. 

ATK-vognen stod mandag på Søndre Landevej i to timer. To bilister blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t, og den højeste måling var på 95 km/t.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi