Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Vi har modtaget en anmeldelse fra en borger, der oplyste, at der var begået hærværk på vedkommendes cykel i form af et cirka fem centimeter snit i cyklens bagdæk. Hærværket er formentligt sket søndag den 18. september før eller omkring kl. 17.00. Cyklen havde stået på Nordre Kystvej i Rønne. Vi hører meget gerne fra borgere, det kan have set noget.En 22-årig kvinde anmeldte lørdag nat, at hun efter en bytur var kommet hjem til sin lejlighed, hvor døren var brækket op. Kvinden fortalte, at der ikke var nogen tegn på, at nogen var gået ind. Hærværket er formentligt begået i løbet af natten omkring kl. 01.30 og 01.45.
Svindel
Fredag eftermiddag modtog vi en henvendelse fra en borger, som netop var blevet ringet op af en engelsktalende mand, der udgav sig for at være fra Dansk Politi. Den engelsktalende mand påstod, at anmelder skulle være udsat for identitetstyveri, og man havde i den forbindelse brug for flere oplysninger fra anmelder. Anmelder havde mistanke om svindel, hvorfor vedkommende lagde på. Vi gør opmærksom på, at man fortsat skal være opmærksom på sådanne opkald og henviser i øvrigt til at holde sig opdateret på aktuelle forsøg på svindel på ”Mit digitale selvforsvar”.Færdsel
En 76-årig kvinde kom fredag kl. 16.28 kørende ad Klemens Storegade i Klemensker, idet en 10-årig dreng kom løbende fra fortovet, ud mellem to modkørende biler og ind foran kvinden. Kvinden kunne ikke nå at bremse helt ned, hvorfor hun med lav fart påkørte drengen. Drengens far, som ligeledes var på stedet, oplyste til patruljen, at drengen ikke umiddelbart havde pådraget sig nogen skader. Drengen blev kørt til hospitalet til kontrol.Fredag eftermiddag modtog vi to henvendelser vedrørende en større gruppe af firehjulstrækkere, der kørte rundt mellem Hasle og Muleby, Rø og stranden ved Levka. Der var givet tilladelse til kørslen på stranden.
En 14-årig dreng blev lørdag kl. 00.01 standset på Ibskervej i Svaneke, da han kom kørende på en lille knallert. Drengen havde ikke erhvervet kørekort til en lille knallert, hvorfor drengens forælder blev kontakt med henblik på at hente drengen.
I forbindelse med patruljering søndag nat vagte en knallert patruljens opmærksomhed. På knallerten sad to unge mænd, hvor den ene af dem kørte uden hjelm. Da knallerten ved signalering med horn og blink ikke stoppede, eftersatte patruljen kortvarigt knallerten ad vejene Stavelund og Knuds Kirkevej i Rønne. Herefter kørte knallerten ad en cykelsti og igennem et bomsystem, hvorfor patruljen ikke kunne fortsætte.
En bilist i en grå stationcar kørte søndag kl. 10.10 ud fra parkeringsarealet bag Klemensker kro, hvor han i den forbindelse ramte et skilt på helleanlægget. Bilisten blev observeret af en borger, som yderligere oplyste, at bilisten fortsatte.
Alarmcentralen meddelte søndag eftermiddag, at en mand var faldet på cykel på Kanegårdsvej i Rønne. Det blev skønnet, at der ikke var behov for assistance fra politiet.
Uro og uorden
Lørdag nat modtog vi en anmeldelse om to 18-årige kvinder, der kort før kl. 02.00 havde indledt sig i slagsmål ved Store Torvegade ud for Palæcafeen. En patrulje på stedet kom i kontakt med de to kvinder, som grundet uoverensstemmelser var kommet op at toppes. Begge kvinder blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den ene kvinde, som blev skønnet udadreagerende og råbte ukvemsord af betjentene, blev anholdt og måtte tilbringe natten i detentionen. Kvinden blev ligeledes sigtet for fornærmelig tiltale.En borger ringende lørdag omkring middag, da han ved Hammersøvej omkring Opalsøen i Sandvig havde observeret mindreårige drenge kaste sten ned på gangstien fra cirka to meters højde. Stenene havde ikke ramt nogen, men borgeren fik råbt drengene an, hvorefter de stak af.