Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Torsdag eftermiddag kl. 14.00 blev to unge mænd på henholdsvis 15 og 18 år sigtet for at køre to personer på en lille knallert. De to unge mænd blev stoppet på Borgermester Nielsens Vej i
Rønne, hvor de ligeledes blev sigtet for ikke at bære styrthjelm.
Dyr
En 38-årig mand ringede torsdag aften kl. 21.23, da tre af hans heste var løbet væk i forbindelse med, at de skulle lukkes ind for natten. Anmelder kunne ikke umiddelbart selv lokke hestene tilbage, hvorfor han ville orientere politiet om, at hestene var løbet væk. Omkring en halv time efter ringede en bilist, som havde set hestene ved Kildegårdsvejen. Der blev taget kontakt til ejeren af hestene, den 38-årige mand, som straks ville hente hestene. Kl. 22.25 ringende manden for at fortælle, at hestene var indfanget.