Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Vold
En 27-årig mand blev onsdag omkring kl. 02.27 overfaldet af otte til ti personer på Teaterstæde i Allinge, og blev efterfølgende kørt til hospitalet. Den 27-årige mand blev tildelt flere slag og spark, hvorefter gerningspersonerne forlod stedet mod Kirkepladsen og herefter videre mod Sandvig. Vi kan ikke komme nærmere den forurettedes tilstand. Har man set noget, eller har man videoovervågning på de pågældende områder, så bedes man kontakte Bornholms Politi på 114.Tyveri
Tirsdag middag modtog vi en anmeldelse vedrørende tyveri. Anmelder oplyste, at hun fredag den 8. juli mellem kl. 15.15 og 16.15 havde fået stjålet et gult net indeholdende en bluse samt briller af mærket Mykita fra Nexø Bypark.Færdsel
En 44-årig mand var tirsdag eftermiddag kommet kørende ad Haslevej ud for Rønne, da han overså en parkeret bil og kørte ind i den. Som følge af påkørslen var der kommet buler i begge biler, men den 44-årige mand var ikke kommet til skade.Anmelder oplyste, at en bil muligvis havde ramt deres sommerhus, hvorved der var kommet skader på sternbrædderne. Anmelder havde ikke selv set påkørslen, men en nabo havde hørt et brag. Påkørslen var sket tirsdag omkring kl. 15.00 på Nørresand i Gudhjem, og Bornholms Politi hører meget gerne fra borgere, der har set noget.
En 35-årig blev tirsdag aften kl. 23.46 i Bodilsker sigtet for at have ført en varebil til trods for at være påvirket af alkohol. Den 35-årige mand blev derfor kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af en blodprøve.
ATK-vognen stod tirsdag i syv timer på Rønnevej i Allinge, hvor det højest er tilladt at køre 50 km/t. I løbet af de timer, hvor ATK-vognen holdt på stedet, blev 99 trafikanter målt til at køre over hastighedsgrænsen. Af de 99 trafikanter står 12 af dem til et klip i kørekortet. Den højeste måling på stedet var på 80 km/t.
Øvrigt
Anmelder oplyste tirsdag formiddag, at der i løbet af natten fra mandag til tirsdag var to både, som var forsøgt startet ved Snogebæk Havn, hvorved der var sket påsejling af havnekanten. En patrulje kørte derfor til stedet. Der var ikke tale om forsøg på at starte bådene og påsejling, men nærmere drengestreger. Fortøjningerne på bådene var løsnet, hvorved de lå frit i vandet i deres respektive pladser.Tirsdag eftermiddag kl. 14.43 modtog vi en henvendelse om en udenlandsk autocamper, der havde camperet på en offentlig parkeringsplads på Klitvej ud for Poulsker. Ifølge anmelder havde autocamperen holdt der i en uges tid. En patrulje kørte til stedet, for de kunne konstatere anmelders observationer, dog traf de ingen personer. Patruljen efterlod derfor en seddel med kontaktoplysninger til vagthavende. I løbet af aftenen ringende ejeren af autocamperen til vagthavende, hvor de blev gjort bekendt med anledningen. Ejeren ville sørge for at finde en campingplads hurtigst muligt.