Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Færdsel

 

I forbindelse med en målrettet færdselskontrol ved Aavangsskolen, blev en 15-årig dreng torsdag morgen sigtet for at køre på el-løbehjul uden at anvende cykelhjelm. Pr. 1. januar 2022 er det blevet lovpligtigt at benytte cykelhjelm, når man benytter el-løbehjul.

 

En 49-årig mandlig bilist blev torsdag kort før kl. 9 standset i bil på Poulskervej. En alkometertest slog ud over det tilladte, så han måtte en tur med på hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastslå promillen.

 

ATK-bilen tog torsdag formiddag ophold på Segenvej i Almindingen i 70 km-zone. I de godt tre timer, den holdt dér, overholdt alle forbipasserende fartgrænsen. På Kirkebyen i Rutsker blev en enkelt bilist noteret for 78 km/t mod de tilladte 60 km/t.

 

Øvrigt

 

Torsdag kl. 15.25 kontaktede en bekymret borger Bornholms Politi. Han havde netop set en ældre herre gående i Rønne i meget lidt tøj i forhold til vinterkulden. Patruljen fandt frem til manden og hans adresse og kørte ham hjem til bopælen, hvor der blev taget godt imod ham.

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi