Ny melding fra Bornholms Politi

dato

Torsdag kl. 15.40 blev en 76-årig mandlig cyklist fra Rønne påkørt af en hvid personbil i rundkørslen ved Store Torvegade i Rønne, hvorefter cyklisten væltede. Personbilen standsede ikke, men fortsatte uden at udveksle oplysninger. Den 76-årige mand kom ikke til skade. To knallertfører blev torsdag kl. 17.00 bragt til standsning på Havnegade i Nexø. Den ene person, en 16-årig ung mand fra Østbornholm, blev sigtet for at føre en lille knallert, uagtet at knallertens bagdæk sås nedslidt mere end det tilladte. Den anden person, en 15-årig ung mand fra Østbornholm, blev sigtet for at føre en konstruktivt ændret knallert. Derudover blev den 15-årige sigtet for at føre knallerten, uagtet at han ikke havde erhvervet et kørekort. 
Kilde: Bornholms Politi