Bornholms Politi efterlyste onsdag formiddag to mindreårige drenge, som var involveret i et indbrud og hærværk på en landejendom i Vestermarie.
Senere samme dag, meldte drengene sig selv på politistationen i Rønne, ledsaget af deres mødre. De indrømmede, at de var ansvarlige for indbruddet og for at have anvendt en skumslukker inde i ejendommen.
Efter afhøringen, og da de begge er under den kriminelle lavalder, blev de tilladt at tage hjem med deres mødre.
Sagen er nu overgivet til de sociale myndigheder, som vil håndtere det videre forløb.