Melding om vold af Bornholms Politi

dato

Fredag kl. 03.00 modtog vi en melding om, at tre drenge var blevet overfaldet ved en skovsti ved storedalen i Sandkås. De var alle tre blevet tildelt slag og spark af tre andre ukendte drenge, som de tidligere havde mødt til en fest.

En 31-årig mand fra Rønne er fredag kl 14.17 blevet sigtet og anholdt, da han på Thorkildsvej i Rønne truede en person med to store knive.

Fredag kl 23.00 modtog vi en anmeldelse om et slagsmål på Golden Island Festival I Rønne, hvor der også var brugt kniv. Politiet konstaterede ved ankomsten, at der havde været slagsmål mellem to grupper af unge mænd, og at en var blevet ramt overfladisk med en kniv. Poltiet har talt med flere vidner i sagen og efterforsker sagen. Evt. vidner bedes henvende sig til Bornholms Politi hvis de har yderligere oplysninger i sagen. 

Søndag kl. 01.21 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var slået med en flaske i Store Torvegade i Rønne. Ved ankomst til stedet blev der antruffet to unge mænd der havde skader i hovedet. Kort efter foretog politiet anholdelse af en 17- årig ung mand, som er sigtet og afhørt til sagen.

Kilde: Bornholms Politi