En patrulje kørte mandag omkring kl. 16 til Toldbodgade i Rønne, hvor en 54-årig beruset mand fra Rønne optrådte utryghedsskabende, ligesom han råbte ukvemsord af en beboer på stedet. Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev desuden kortvarigt anholdt og taget med ind på politigården.
En 23-årig mand fra Sjælland blev tirsdag kl. 01.35 anholdt, idet han optrådte aggressiv og udadreagerende på Haslevej i Rønne. Manden forsøgte desuden at modsætte sig anholdelsen samt nægtede at oplyse generalier til patruljen på stedet.
Melding om uro og uorden af Bornholms Politi
Kilde: Bornholms Politi