Fredag aften kl. 19.16 anmeldte en 21-årig kvindelig cyklist, at hun var blevet påkørt af en personbil med en 37-årig mandlig chauffør.
Ulykken skete ved Zarhrtmannsvej i Rønne, hvor manden skulle køre ud af rundkørslen mod Aakirkebyvej, mens kvinden var i rundkørslen.
Kvinden blev lettere skadet ved påkørslen og blev kørt til skadestuen. Manden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.