Bornholms Politi har modtaget anmeldelser om hærværk på flere offentlige toiletter i Rønne. Hærværket, der bestod af graffiti, fandt sted i perioden fra fredag den 22. maj til mandag den 25. maj.
De berørte toiletter inkluderer faciliteterne ved Nørrekås, Det Røde Pakhus på Snellemark, Laksetorvet og rastepladsen på Snorrebakken. Udover graffiti blev dørpumpen på det offentlige toilet på Hasle Fælled også ødelagt.
Bornholms Politi søger vidner til hændelserne og opfordrer alle med information til at kontakte dem på telefonnummer 114.
Kilde: Bornholms Politi