Bornholms Politi modtog en anmeldelse om hærværk kl. 1.17 natten til torsdag på Silkegade i Rønne. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de fandt en knust rude.
Patruljen fulgte et blodspor fra adressen ned til skaterbanen på Nordre Kystvej. Her traf de en 16-årig ung mand fra Rønne med en blødende hånd.
Den unge mand blev afhørt på stedet og derefter sendt med ambulance til hospitalet for at få behandlet sine skader.