Fysioterapeut søges til ortopædkirurgisk specialisering i Rønne

dato

Vil du være fysioterapeut hos os indenfor det ortopædkirurgiske speciale? 

Vi er i Hjælpemidler og Genoptræning en arbejdsplads med kompetente, engagerede og selvstændige medarbejdere med henholdsvis 37 fysio- og ergoterapeuter på genoptræningsområdet og 28 medarbejdere på hjælpemiddelområdet.


I Genoptræningen varetager vi kommunal træning indenfor alle aldersgrupper og alle diagnoser efter både sundhedslovens § 119 og § 140, servicelovens § 83 A og § 86, samt ældreloven.


Vi lægger vægt på, at kunne give borgene det bedst opnåelige funktionsniveau med udgangspunkt i deres ressourcer, mål og behov.

For at give det mest kvalificerede tilbud, arbejder vi som udgangspunkt i faglige arbejdsfællesskaber opdelt i specialer. Vores afdeling er fordelt på fem lokationer på øen; Nexø, Aakirkeby og tre steder i Rønne.

 

Vi søger 1 fysioterapeut til 1 fast stilling på 37 timer/ugentligt til vores UE-arbejdsfællesskab i Rønne.

 

UE-arbejdsfællesskabet varetager træning indenfor det ortopædkirurgiske og geriatriske område med genoptræning af ryg, hofter, knæ, fod, ankel, amputation og blandende diagnoser. Arbejdsfællesskabet har base både i Rønne og i Nexø.

 

Borgerne tilbydes træning som centertræning, enten individuelt eller på hold, som træning i eget hjem eller som digitalt understøttet træning.

Der vil være mulighed for tæt samarbejde og sparring med andre fysioterapeuter og ergoterapeuter. -Vi er en stor afdeling med mange muligheder for at dygtiggøre sig inden for et eller flere specialer.

Hos os får du mulighed for:
• træning af borgere, både individuelt, hold og i borgers eget hjem
• et godt fagligt miljø
• at udvikle eller videreudvikle dine faglige kompetencer inden for et eller flere specialer
• at udvikle dine personlige kompetencer i samarbejde med både tvær- og monofaglige kolleger og ledelsen
• selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag for en god balance mellem arbejde og privatliv
• at arbejde tæt på naturen på en fantastisk ø


Vi regner med du:
• er god til at arbejde selvstændigt og skabe overblik i en omskiftelig hverdag
• har erfaring som fysioterapeut indenfor det ortopædkirurgiske og geriatriske arbejdsområde
• nyder tæt tværfagligt samarbejde og sparring med dine kolleger
• er imødekommende og udstråler god energi
• har pædagogiske kompetencer og kommunikationsevner
• evt. har kendskab til dokumentation i Cura
• har kørekort til bil

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

20-02-2026

Samtaletidspunkt

26.02.2026

Ansættelsesdato

01-04-2026

Kontaktperson

leder af Genoptræning og rehabilitering
Malene Aakær Corlin
56929844 / 24206814

Arbejdssted

Hjælpemidler og Genoptræning
Helsevej 4, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjælpemidler og Genoptræning, Helsevej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bb7f17c0-14d0-47d0-bd78-b2829e5f9ee1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet