Tirsdag kl. 00.50 modtog politiet en anmeldelse om en 26-årig mand, der skabte forstyrrelser og utryghed ved en tankstation i Rønne. Manden udviste aggressiv adfærd over for den tilkaldte patrulje og kom med flere skældsord rettet mod politiet.
Som følge af hans opførsel blev manden sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand. Den 26-årige blev frihedsberøvet og anbragt i detentionen frem til kl. 06.10.
Kilde: Bornholms Politi