Fredag blev tre bilister stoppet på Merkurvej i Rønne, hvor de hver modtog en bøde på 1.500 kroner for at køre ind, hvor der var indkørsel forbudt for motorkøretøjer.
Søndag foretog politiets ATK-bil hastighedsmålinger på Torneværksvej i Rønne. Her blev syv biler målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev registreret til 60 km/t, selvom den tilladte hastighed på strækningen er 40 km/t. At køre 60 km/t, hvor 40 km/t er tilladt, udløser et klip i kørekortet.