Torsdag morgen kl. 08.24 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Vibegårdsvej i Rønne. En 70-årig mandlig cyklist fra Rønne blev påkørt af en bil ført af en 33-årig kvinde, også fra Rønne.
Cyklisten kom let til skade ved uheldet og blev kørt til kontrol på Bornholms Hospital. Der er ingen yderligere oplysninger om hans tilstand.