Søndag morgen kl. 04.47 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Sursænkevej i Rønne. En bil var blevet efterladt i grøften uden personer i, og et vejskilt var blevet påkørt. Bilen holdt til fare for den øvrige trafik, og autohjælp blev tilkaldt for at fjerne den.
Politiet kontaktede bilens ejer, en 41-årig mand fra Østerlars, som blev sigtet for overtrædelse af forpligtelser ved færdselsuheld.