Bornholms Politi modtog kl. 08.30 en anmeldelse om et færdselsuheld i Rønne. Uheldet fandt sted i krydset mellem Sagavej og Industrivej, hvor en 88-årig kvinde fra Rønne under et venstresving påkørte en anden personbil ført af en 35-årig kvinde fra Svaneke. Den 88-årige kvinde blev sigtet for at have overtrådt sin vigepligt. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet.
Senere samme dag, kl. 21.30, modtog politiet endnu en anmeldelse om en bil i den forkerte vejbane på Åkirkebyvej i Rønne. Bilen, ført af en 35-årig kvinde fra Rønne, ramte en modkørende bil og fortsatte uden at stoppe. Kvinden blev kort efter standset af politiet og sigtet for flere forhold, herunder spirituskørsel, kørsel uden førerret, forkert placering på vejen og flugt fra et færdselsuheld. Ingen kom til skade ved dette uheld.