Bornholms Politi modtog tirsdag kl. 15.23 en anmeldelse om et færdselsuheld, der fandt sted nord for Rønne. Uheldet involverede en kabinescooter ført af en 79-årig mand, som svingede til venstre ud foran en personbil, der kørte i samme retning.
Den 79-årige mand blev kørt til kontrol på hospitalet, men der skete alene materielle skader ved uheldet. Manden blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Kilde: Bornholms Politi