Døgnrapporten i Rønne: onsdag den 13. oktober

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Hærværk

Natten til tirsdag blev der begået hærværk på en bil i Kirkestræde i Rønne. Bilen er blevet ridset på venstre bagdør.

Færdsel

Tirsdag formiddag ved 11-tiden følte en 57-årig cyklist sig nødsaget til at trække så langt ud i siden, at han væltede, på grund af en modkørende bilist, der kom langt over i modsat kørebane på Kanegårdsvej ved Knudsker. Cyklisten fik knubs, og dele af hans helt nye cykel blev ødelagt. 
Bilisten fortsatte blot fra stedet, men cyklisten var dog ikke sikker på, at bilisten havde bemærket, at han væltede.
Bilen beskrives som en ældre mørkeblå hatchback, og vi hører meget gerne fra føreren på telefon 114 eller 5690 1448.

Tirsdag holdt ATK-bilen på Almindingsvej ved Østermarie. På seks timer blev syv bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 116 km/t, hvilket medfører et klip i kørekortet.

Der blev udført hastighedskontrol rundt omkring på øen hele tirsdagen. Fire bilister står i den forbindelse til klip i kørekortet.

Uro og uorden

En 57-årig mand kom tirsdag aften med trusler mod en betjent på en adresse i Rønne. Desuden nægtede han at oplyse sit navn, og fremsatte fornærmelige udtalelser mod patruljen. Manden er nu sigtet for alle 3 forhold.

Vold

Tirsdag aften fik vi en anmeldelse om, at en 10-årig dreng var væltet på cykel på Ndr. Jernbanesti i Rønne, fordi en mand pludselig slog ud efter ham ca. kl. 18.15. 
Manden beskrives som 170 cm høj, iført sort hættetrøje og halsedisse samt mørke bukser.
Vi hører meget gerne fra eventuelle vidner til episoden på telefon 114/5690 1448.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi