Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En målrettet færdselsindsats på øen har givet tre sager for henholdsvis hastighed, brug af håndholdt mobiltelefon og manglende brug sele.Torsdag kl. 9.15 i Rønne blev en 47-årig mand sigtet for at have ført en lastbil med tilkoblet sættevogn, der var overbelastet med 8 procent af den tilladte totalvægt. Ligeledes blev ejeren, som ansvarlig for, at chaufføren havde ført det overbelastede vogntog, sigtet.
Torsdag formiddag var ATK-vognen på Borrelyngvej i Hasle, hvor 6 trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t. Den højeste blev målt til 116 km/t og står til et klip i kørekortet.
Tyveri
På det seneste har Friheden Haveforening i Rønne været udsat for tyveri eller forsøg på tyveri, hvor der blandt andet er stjålet solcellebatterier og gasflasker.Våbenloven
En 21-årig mand blev torsdag kl. 14.10 i Rønne sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet i besiddelse af et knojern, et knojern med tilhørende klinger, en Bowie kniv og en peberspray.Lov om euforiserende stoffer
Torsdag kl. 14.10 i Rønne blev en 21-årig mand fundet i besiddelse af en mindre mængde skunk og hash.Torsdag omkring kl. 17.00 i Rønne blev to mænd på henholdsvis 35 år og 36 år fundet i besiddelse af hash.