Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En målrettet færdselskontrol torsdag i området omkring Hasle gav to sager for hastighed samt en sag for ikke at have sikret sit køretøj, da ejeren forlod det.
Torsdag formiddag omkring kl. 12 kørte en 69-årig mand bosiddende i Midtbornholm ud i rabatten med det ene hjulpar. Manden påkørte i den forbindelse en større sten. Ingen personskade.
ATK-vognen stod i seks timer torsdag på Segenvej ved Almindingen, hvor fire trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 70 km/t. Den højeste måling var på 87 km/t.
Anmelder oplyste, at der torsdag aften omkring kl. 19 stod en kabelgravemaskine halvt ud på cykelstien på Fælledvej i Hasle. Kabelgravemaskinen var hverken udstyret med reflekser, lys eller anden form for markering. Der blev derfor rettet henvendelse til personen, som var ansvarlig for kabelgravemaskinen. Personen, en 65-årig mand bosiddende i Rønne, oplyste, at han straks ville rette henvendelse til ham, der havde været på stedet.