Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kørsel uden førerret
Tirsdag d. 3. august kl. ca. 2220 på Aabyvej, blev en 40 årig mand fra Sjælland standset og sigtet for at køre motorcykel uden førerret.
Lille knallert, ej lovlig
Onsdag d. 4. august kl. 1820 på Erlandsgårdsvej i Rønne, blev en 15 årig dreng stoppet på sin knallert. Ved den efterfølgende kontrol viste det sig at knallerten var konstruktivt ændret, så den kørte hurtigere end det tilladte.
Målrettet færdselsindsats
Onsdag d. 4. august i tidsperioden 1700-2200 havde politiet målrettet færdselskontrol, i denne periode blev 3 sigtet for overskridelse af spærrelinje i forbindelse med overhaling og 1 blev sigtet for at køre 105 km/t i en 80 km-zone.
ATK- Borgerhenvendelser
Efter borgerhenvendelser, holdt ATK-bilen onsdag d. 4. august i tidsperioden 0915-1245 på Mosedalsvej i Listed i 50 km-zonen. Her blev 3 billister målt til at køre for hurtigt, hvor højeste hastighed blev målt til 64 km/t.
I tidsrummet 1320-1500 på Segenvej i Almindingen i 70 km-zonen, blev 2 billister målt til at køre for hurtigt, hvor den højeste hastighed blev målt til 90 km/t.