Bornholms Politi: Seneste nyt fra Rønne - torsdag den 29. juli

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Hærværk:

Der blev i går anmeldt hærværk begået forskellige steder på Bornholm og indenfor den seneste uge.

Svaneke:
2 drenge er efter midnat til den 23. juli set male graffiti på en husmur på en adresse på Lindevej i Svaneke. Drengene beskrives som ca. 18 år, ca. 180cm høje, iført hættetrøjer og talte med bornholmsk dialekt.

Allinge:
På Løsebækgade i Allinge er der lørdag den 24. juli mellem kl. 17 – 1915 sket hærværk på en hvid/creme farvet Mercedes, hvor forruden er revnet grundet slag eller kast med en ukendt genstand.

Aakirkeby:
I tidsrummet fra mandag den 26. juli kl. 1730 til tirsdag den 27. juli kl. 0730 er der på Grønningen i Åkirkeby brudt en dør op og en rude knust ved et aktivitetshus. Mistanke til en større gruppe mennesker der var forsamlet og formentlig har holdt fest, da der lå tomme flasker og væltede borde og stole i området.

Rønne:
Onsdag aften den 28. juli kl. ca. 2030 er en rude knust på en parkeret bil i Stålegade, Rønne.  

Evt. vidner til hændelserne bedes rette henvendelse til Bornholms Politi.

Færdselsuheld

Onsdag d. 28. juli kl. 08.21 i krydset ved Nordre Kystvej og Munch Petersens Vej, førte en 49 årig lastbilchauffør sin lastbil ud i krydset, efter at have holdt stille ved vigepligtslinjen. Den 49 årige overså dog en 81 årig cyklist da chaufføren skulle dreje ud af svinget. Ved sammenstødet væltede cyklisten og slog hovedet. Den 81-årige mand blev i ambulance kørt til behandling på Bornholms Hospitalet. 

Hastighed

Onsdag d. 28. juli mellem kl. 19 – 2030 foretog politiet hastighedskontrol på Vestermarievej i Åkirkeby i 80 km-zonen. 5 billister blev målt og sigtet for at køre for hurtigt, den hurtigste blev målt til 121 km/t. 4 af de sigtede må forvente et klip i kørekortet. 

ATK-hastighed

Onsdag d. 28. juli på Rønnevej i Lobbæk i 60 km-zonen foretog ATK-bilen hastighedsmåling mellem kl. 0930 – 1430, hvor 23 billister blev målt med for høj hastighed. Højeste hastighed blev målt til 84 km/t, dog føreren må forvente et klip i kortet.

På Åkirkebyvej i Rønne i 80 km-zonen målte ATK-bilen mellem kl. 15 - 1715, hvor 4 billister blev målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 101 km/t.

 

 

 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi