Bornholms Politi: Seneste nyt fra Rønne - tirsdag den 13. oktober

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Færdsel

 

ATK-bilen holdt mandag på Sdr. Landevej ved Nexø i 50 km-zone. Som sædvanlig var der mange bilister, der havde foden for tungt på speederen. Hele 53 kan forvente en hilsen fra politiet i deres E-boks. Højeste hastighed blev målt til 71 km/t, hvilket udløser et klip i kortet.

Dernæst blev der målt på Aakirkebyvej i Rønne udenfor tættere bebygget område. En enkelt bilist havde for meget fart på og blev målt til

92 km/t.

 

Brandårsag fundet

 

Det var tilsyneladende en elektrisk fejl i en brødrister, der lørdag resulterede i branden i et rækkehus i Kirkestræde i Nexø. Brødristeren var tilsluttet en tændt stikkontakt, så den vej har branden kunnet brede sig til vægge og loft.

 

Brandefterforskeren opfordrer os alle til at slukke på kontakterne eller trække stikket ud til elektriske brugsgenstande som f.eks. kaffemaskiner, brødristere, elkogere og lignende. Er der ikke spænding tilsluttet, er der heller ingen brandrisiko.

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi