Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk:
I tidsrummet fredag aften kl. 19 til lørdag morgen lidt før kl. 7 har ukendt gerningsmand ødelagt både højre og venstre sidespejl på bil parkeret i Rønne.
Færdsel:
En 20-årig mand overhalede tirsdag morgen en bus på Svanekevej ved Østermarie, uden først at sikre sig, at der ikke var modkørende. Forseelsen kostede den unge mand et klip i kørekortet.ATK bilen målte tirsdag omkring middagstid 4 køretøjer til at køre mere end de tilladte 50 km/t inden for tættere bebygget område i Østerlars. I det ene tilfælde var der dog tale om udrykningskørsel. Højeste hastighed på de øvrige tre blev målt til 73 km/t og udløser dermed et klip i førerens kørekort.
Tirsdag eftermiddag rykkede ATK bilen til tættere bebygget område i Rønne Syd, hvor 2 bilister blev målt til at køre for hurtigt, den hurtigste med en hastighed på 60 km/t, hvor kun 50 km/t er tilladt.
Til gengæld blev der ikke registreret nogen hastighedsovertrædelser tirsdag formiddag, hvor ATK holdt i 40 km zone på Store Torvegade i Rønne.