Bornholms Politi: Seneste nyt fra Rønne - onsdag den 24. februar

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Påsat brand

Tirsdag eftermiddag blev politiet tilkaldt, da en mindre flok unge blev set sætte ild til en benzindunk i området ved Nørrekås lystbådehavn. Ilden blev slukket og med assistance fra de sociale myndigheder blev fire unge i alderen 13-15 år taget med til politistationen til nærmere afhøring. 

 

Færdsel

Tirsdag eftermiddag blev flere bilister i forbindelse med færdselskontrol standset på Åkirkebyvej og enkelte sigtet for forskellige overtrædelser. Bl.a. blev en 25-årig mand sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en 62-årig mand for at køre stor knallert uden at have medbragt kørekort. 

Tirsdag aften ved 21-tiden blev føreren af en polsk indregistreret varevogn standet på Rønne havn og sigtet for kørsel med overvægt svarende til 48 % mere end tilladt. Varevognen blev beslaglagt og føreren samt det pågældende transportfirma pålagt bøde.

 

Euforiserende stoffer

På rasteplads på Åkirkebyvej uden for Rønne blev en 66-årig ved 18-tiden tirsdag, i forbindelse med §77 færdselskontrol, anholdt og sigtet for narkokørsel. Test for cannabis viste positiv, hvorfor manden blev taget med til hospitalet til udtagning af blodprøve. Under ransagning af vedkommendes bopæl senere på aftenen blev der fundet 9 gram hash. Manden er derfor også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi