Bornholms Politi: Seneste nyt fra Rønne - onsdag den 10. februar

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Færdsel

 

Tirsdag eftermiddag kom en kvinde med to børn i bilen kørende ad Haslevej i Rønne. En lastbil holdt parkeret i kvindens vognbane, og siden det var glat og vådt på vejen, kunne kvinden ikke bremse. Hun forsøgte at køre over i modsat vejbane, men da der kom modkørende, måtte hun trække ind i egen vognbane igen, hvorefter hun påkørte lastbilen.
Kvinden samt børnene blev bragt til Bornholms Hospital til kontrol, men umiddelbart kom ingen til skade ved uheldet.

Senere samme eftermiddag stødte 2 biler sammen på Borgmester Nielsens Vej i Rønne. Den ene bilist, der skulle ud på Borgmester Nielsens Vej fra Landemærket, overholdt ikke sin vigepligt, formentlig på grund af glat føre, hvorfor han påkørte den anden bilist, der kom kørende ad Borgmester Nielsens Vej. 

Der var kun lettere materiel skade ved uheldet, og ingen personer kom til skade.

 

COVID-19 restriktioner

 

En patrulje konstaterede ved kontrol af en restaurant i Rønne, at flere personer var forsamlet i et restaurationslokale, hvor de indtog øl og mad. Alle sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Politiet undersøger forholdet yderligere.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi