Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Torsdag morgen udførte færdselspatruljen en hastighedskontrol i Bølshavn. Tre bilister blev målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 65 km/t i en 40 km-zone. Alle tre står til et klip i kørekortet.
ATK-bilen
Torsdag morgen og formiddag holdt ATK-bilen på Nybrovej i Østerlars. Her kørte tre bilister for stærkt, højeste hastighed blev målt til 71 km/t i en 50 km-zone, en bilist står til klip i kørekortet.
Senere samme dag holdt ATK-bilen på Vestermarievej i Vestermarie. Her blev en bilist målt til at køre 62 km/t i en 50 km-zone.
Brand
Torsdag morgen opstod der brand i et hus i Rønne. Husets beboer blev reddet ud af en nabo og begge blev kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. Endelig årsag til branden er endnu ikke fastlagt.