Bornholms Politi: Nyt fra Rønne - tirsdag den 18. august

dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

Færdsel

Mandag morgen blev en 78-årig kvindelig cyklist kørt ned på Snorrebakke Allé i Rønne. Kvinden kørte tilsyneladende ud foran en 31-årig kvindelig bilist, der ikke kunne nå at bremse. Den kvindelige cyklist slog hovedet ved uheldet og blev bragt til Borholms Hospital i ambulance. Kvinden blev senere overført til Rigshospitalet, men hendes tilstand er stabil.

Mandag eftermiddag skete der yderligere et færdselsuheld på Egeskovvej i Østerlars. En 23-årig mand fra Vanløse blev ramt af en traktor, der bakkede, hvorved den unge mand blev kørt over af traktorens påhængsvogn. Manden blev kørt i ambulance til Bornholms Hospital, da han klagede over tiltagende smerter i brystet. Den unge mand blev, efter at være blevet undersøgt, udskrevet fra Bornholms Hospital.

Onsdag morgen holdt ATK-bilen på Torneværksvej i Rønne. Ingen blev målt til at køre for stærkt.
Senere samme dag holdt ATK-bilen på Pederskervejen ved Sydbornholms Privatskole. Her blev 15 målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 66 km/t i en 40 km-zone, heraf står 4 bilister til klip i kørekortet.

 
Kilde: Bornholms Politi