Bornholms Politi: Nyt fra Rønne - onsdag den 26. august

dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld

En 58 årig polsk lastbilchauffør påkørte med sin lastbil tirsdag den 25. august kl. 1400 under udkørsel fra færgen en personbil, som fik skader på forreste kofanger og førerdøren. Der blev udvekslet oplysninger førerne imellem, og når lastbilchaufføren nu havde påkaldt sig indrejsekontrollens interesse blev hans godspapirer nøje gennemgået. Han havde et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen og blev tilladt indrejse.

 

ATK

Målebilen holdt tirsdag den 25. august i to timer på Almegårdsvej i Rønne i 50 km zonen. Der var heldigvis kun en enkelt fartsynder med 62 km/t.

Der blev også målt i fire timer på Søndre Landevej ved Nylars udenfor tættere bebygget område. Her var der fem, som kørte for hurtigt. Den hurtigste kørte 105 km/t.

 

Skolekontrol

Færdselsafdelingen holdt tilsyn med trafikken ved Åvangsskolen i Rønne. Trafikken her blev afviklet på en god og sikker måde, og der var ingen påtaler eller sigtelser. 
 
Kilde: Bornholms Politi