Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Andre sundheds- og sociallove
Tirsdag eftermiddag anmeldte kaptajnen på Max Mols, at to passagerer nægtede at benytte mundbind.
Ved ankomsten til Rønne fik grænsepatruljen kontakt til de to passagerer. Den ene passager kunne fremvise lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at passageren var fritaget for at benytte mundbind. Det kunne den anden passager ikke, en 80-årig mand fra København, hvorfor han blev sigtet for overtrædelsen.
Tyveri
Tirsdag eftermiddag sad en kvinde 67-årig kvinde fra Nyker og ventede på bussen ved busstoppestedet i Snellemark. En mand satte sig ved siden af hende, og rakte pludselig sin hånd ned i kvindens taske og tog et bundt pengesedler, hvorefter han flygtede på cykel. Kvinden råbte op, og flere vidner kunne herefter give patruljen et godt signalement af gerningsmanden. Patruljen runderede i centrum, hvor de efter kort tid kunne pågribe gerningsmanden, der erkendte tyveriet og blev sigtet.