Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Ved en færdselskontrol ved Campus onsdag kl. 11.39 er to 15-årige drenge sigtet for at køre som passager på en knallert og ikke bære styrthjelm. De unges forældre er underrettet.
I nat kl. 00.25 blev en 23-årig mand standset i bil på Kirkebyvej i Nyker. En alkometertest slog ud over det tilladte, og han måtte med en tur til hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastslå promillen.
Grænsekontrol
Ved ankomsten fra Ystad torsdag kl. 11.50 blev to tyskere afvist, da de kun ville være et par timer i Rønne og ikke kom fra grænselandet.
De blev sendt retur til Sverige med samme færge.