Torsdag var Bornholms Politi på vandet med politibåden Juliett for at føre tilsyn ved flere havne, herunder Nørrekås i Rønne. Tilsynet omfattede også havnene i Hasle, Helligpeder, Vang, Hammerhavn, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Listed, Svaneke og Nexø.
Under tilsynet blev der kontrolleret et paddleboard, en motorbåd, et svensk træskib og et sejlskib. Politiet kunne konstatere, at alt var i orden ved de foretagne kontroller.
Kilde: Bornholms Politi