Fredag aften blev flere bilister og cyklister i Rønne stoppet og bødebelagt for forskellige overtrædelser.
To bilister fik bøder for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, da dele af deres bilers bagerste nummerplader var dækket. En anden bilist blev stoppet på Haslevej og fik en bøde for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Tre cyklister på Haslevej og en cyklist på Snellemark fik bøder for ikke at have lys på i lygtetændingstiden.