Er du uddannet tilsynstekniker, og vil du bruge din faglighed til at gøre en reel forskel for fødevaresikkerheden i Danmark? Hos Kødkontrollen i Rønne bliver du en del af et stærkt team, hvor vi prioriterer samarbejde, trivsel og faglig udvikling. Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet
Som tilsynstekniker er din primære opgave at udføre post mortem-kontrol af slagtesvin på båndkontrol. Kontrollen er en central del af fødevaresikkerheden og bidrager direkte til, at forbrugerne kan have tillid til danske fødevarer.
I Rønne arbejder vi på en linje og udelukkende på daghold, det er dog en forudsætning, at du er indforstået med skiftende arbejdstider da der kan forekomme overarbejde i hverdagen og til tider i weekenden.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave, faste kolleger og en hverdag præget af tæt samarbejde. Vi tilbyder:
- Arbejde udelukkende på daghold og som udgangspunkt fri hver weekend
- En arbejdsuge med tidlig start og tidlig weekend
- Et erfarent team med mulighed for faglig sparring og videndeling
- Mulighed for at udvikle dig gennem kurser og forskellige kontrol- og koordineringsopgaver
- En arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor medarbejdernes erfaringer og forslag bliver taget alvorligt
Om dig
Vi søger dig, der:
- Er uddannet tilsynstekniker og trives i rollen som myndighedsperson
- Kan se dig selv gøre en forskel for fødevaresikkerheden gennem dit daglige arbejde
- Er fagligt interesseret, omhyggelig og nysgerrig
- Trives i et team, hvor samarbejde og feedback styrker både den enkelte og fællesskabet
- Er motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer og bidrage aktivt til afdelingens opgaver
- Kan kommunikere på dansk og har grundlæggende IT-kundskaber
- Bidrager til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø med godt humør
Kødkontrollen er en del af Fødevarestyrelsen i Erhvervsministeriet, en organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for sikre fødevarer og for, at dyr behandles forsvarligt.
Kødkontrollen fører kontrol med alle slagtedyr på danske slagterier med fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
I vores sektion i Rønne er vi 8 tilsynsteknikere, 3 dyrlæger og 1 sektionsleder. Vi kombinerer forskellige erfaringer og kompetencer og løser opgaven i fællesskab – med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel.
Det praktiske
- Arbejdssted: Fødevarestyrelsens Kødkontrol, Danish Crown Rønne, Haslevej 19, 3700 Rønne
- Omfang: Fuldtid, 37 timer ugentligt – tiltrædelse snarest muligt
- Arbejdstider: Mandag til torsdag: 06:39-15:39 Fredag: 06:39-12:45
Ansættelsen sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier.
Til tilsynsfunktionærer, der har gennemført uddannelsen som tilsynstekniker, gives et pensionsgivende teknikertillæg på 3.948,21 kr. pr. måned (niveau 1. august 2026).
Herudover indplaceres tilsynsteknikere på en basisløn på enten 27.972,19 kr. pr. måned (1. og 2. år, niveau 1. august 2026) eller 28.389,37 kr. pr. måned (3. og følgende år, niveau 1. august 2026). Herudover vil det være muligt at forhandle et kvalifikationstillæg alt efter den enkeltes kvalifikationer i relation til stillingen. Pensionsbidraget for tilsynsfunktionærer udgør 13,68 %.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Lasse Heebøll på tlf: 72276189 eller e-mail: lahee@fvst.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbevis via www.fvm.dk/job senest den 31 august 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
Du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk. Du kan også se en film om arbejdet i Kødkontrollen her.
Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde
-Arbejdsgiver:
KK, DC Rønne, Haslevej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/492441f4-307b-4693-86e3-2fe98df6deae