Bornholms Politi modtog flere anmeldelser lørdag formiddag vedrørende en beruset mand, der gik på kørebanen i området omkring Kapelvej i Rønne. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de fik kontakt til en 34-årig mand fra Rønne.
Manden blev vurderet uegnet til at tage vare på sig selv og optrådte aggressivt over for patruljen. Han blev derfor frihedsberøvet kl. 10.35 og anbragt i detentionen i de næste par timer. Den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.