Beruset mand anholdt i Rønne

dato

Mandag aften kl. 23.03 modtog Bornholms Politi en anmeldelse fra en borger i Rønne. Anmeldelsen drejede sig om en fremmed beruset mand, der opholdt sig i anmelderens indkørsel på Tjørnevej og nægtede at forlade stedet.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de fandt en 43-årig mand, som blev vurderet til ikke at kunne tage vare på sig selv. Den 43-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev efterfølgende anbragt i detentionen på Rønne Politigård.

Kilde: Bornholms Politi