Bornholms Politi modtog søndag kl. 20.59 en anmeldelse om en aggressiv og truende kunde i Netto på Store Torv i Rønne. En patrulje blev hurtigt sendt til stedet, hvor de identificerede den pågældende person som en 37-årig mand uden fast bopæl.
Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og efterfølgende anholdt. Han blev derefter anbragt i detentionen.