Fredag morgen blev en patrulje fra Bornholms Politi tilkaldt til Sydbank i Rønne. Her opførte en bankkunde sig aggressivt og truende på grund af et spørgsmål om pensionudbetaling.
Da patruljen senere forsøgte at tage kontakt til personen på Torvegade, opførte vedkommende sig truende over for patruljen.
Personen, en 45-årig mand, blev anholdt og sigtet for forsøg på angreb mod en offentlig tjenestemand i henhold til straffelovens § 119, stk. 1, og § 119b.
Manden blev senere samme dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet indtil den 15. december.